KonferencecenterFarmakonomuddannelsenIndustriApotek og Primær SundhedssektorIT-ServicesE-learning
Du er her: PharmakonApotek og Primær SundhedssektorKonsulentydelserFå målt skrankerådgivningen

Få målt skrankerådgivningen

Målgruppe
Apoteker, der vil dokumentere efterlevelse af ”Standard for Skrankerådgivning” og videreudvikle rådgivningen.

Mål
At apoteket får målt skrankerådgivningen og bliver bevidst om styrker og mulige forbedringsområder.
At apoteket opfylder kravene i Den Danske Kvalitetsmodel om evaluering af ”Standard for Skrankerådgivning”.

Udbytte
Apoteket får som minimum:
- en uvildig måling på, i hvor høj grad apotekets personale lever op til
  kravene i ”Standard for Skrankerådgivning”
- en tilbagemelding, som fremhæver apotekets styrker og mulige
  forbedringsområder
- et godt grundlag for den videre implementering af ”Standard for
  Skrankerådgivning”
- klargøring til akkreditering i DDKM.

Fordelen ved at benytte en konsulent er bl.a. at konsulenten:
- vurderer objektivt og har øje for både styrker og forbedringsområder
- har kompetencer inden for anerkendende kommunikation og coaching
- ikke er en del af organisationen og ikke har relationer til personalet.

Indhold
Konsulenten gennemfører måling af skrankerådgivningen ved observation af medarbejdernes ekspeditioner i skranken. Der vurderes ud fra kravene i ”Standard for skrankerådgivning” eller apotekets egne krav for skrankerådgivning.

Konsulenten udarbejder en samlet skriftlig tilbagemelding, der giver et billede af skrankerådgivningen og apotekets efterlevelse af kravene i ”Standard for Skrankerådgivning”. Tilbagemeldingen har fokus på apotekets styrker og giver samtidig input til, hvordan den videre udvikling kan prioriteres.

Forløb
Konsulenten får adgang til at sætte sig ind i apotekets retningslinjer for skrankerådgivning med henblik på forberedelse til målingen.

På et morgenmøde præsenterer konsulenten indhold og program for målingen af skrankerådgivningen. Hvad er målet med målingen? Hvordan foretages observationerne? Eventuelle spørgsmål blandt medarbejderne afklares her.

Der observeres på ekspeditioner af lægemidler (recept eller håndkøb) til kunden selv eller til kundens børn under 15 år. Der observeres på alt fagudlært personale, som arbejder i skranken. Der observeres minimum tre ekspeditioner per medarbejder.

Forløbet tager en dag.



Relaterede konsulentydelser
Faglig vurdering og coaching
Lav selv faglig vurdering
Faglig vurdering og coaching - TPI 
Faglig vurdering og coaching - medicingennemgang

Bestil en konsulent
Vi skræddersyr gerne forløb med udgangspunkt i apotekets ideer og behov.
For yderligere information og tilbud kontakt afdelingsleder Hanne Engelsborg,
tel 4820 6290,
he@pharmakon.dk