Om Pharmakon Industri

Pharmakon råder over et dynamisk konsulentteam, som i samarbejde med mange eksterne specialister, kan dække alle kompetenceområder indenfor farmaceutisk praksis på det ønskede niveau.
Vi yder konsulentbistand og afholder årligt mere end 200 kurser målrettet den farmaceutiske industri og deres leverandører m.fl. - nationalt såvel som internationalt.
Vores kurser er åbne for alle
Vi har defineret nogle primære målgrupper for kurserne, men vi hjælper dig gerne med at finde netop det kursus, der bedst dækker dit behov.
Flere af vore kurser afsluttes med eksamen eller anden form for evaluering, hvilket især er efterspurgt på emner, hvor myndighederne kræver dokumentation for uddannelse og træning.
Virksomhedskurser
Vi har aftale med flere virksomheder om at tilrettelægge deres efteruddannelse, så det sikres, at medarbejderne til stadighed er opdaterede. Kurserne målrettes virksomhedens og de enkelte målgruppers behov og afholdes oftest internt i virksomheden en eller flere gange årligt.
Konsulentydelser
Vi yder konsulentbistand indenfor kvalitetssikring af lægemidler, medicinsk udstyr mm. Det kan fx være i form af uvildige audits og vurdering af GMP- og GDP-niveau.
Internationale aktiviteter
Vi afholder løbende uddannelsesmoduler af 1-2 ugers varighed på engelsk/russisk indenfor Drug Policy, Myndighedsinspektioner og Myndigheders laboratoriekontrol med lægemidler. Uddannelsesmodulerne suppleres med lokal træning fx i gennemførelse af inspektioner.