Pharmakons hovedaktiviteter
Pharmakon a/s er specialiseret i at uddanne, udvikle og rådgive om farmaceutisk praksis på apoteker og i lægemiddelindustrien. Uddannelsesaktiviteterne omfatter uddannelse af farmakonomer og efteruddannelse af ansatte på apotekerne og i lægemiddelindustrien både i Danmark og i udlandet. Uddannelserne støttes og suppleres af blandt andet e-læringsprogrammer, lærebøger, forskningsprojekter og konsulentopgaver.
Under overskriften ’Ophold med indhold’ tilbyder Konference- og uddannelsescentret professionelle rammer med tidssvarende undervisningslokaler, møde- og grupperum samt hyggelige opholdsfaciliteter. IT-teknologien er implementeret i hele centret.
Pharmakon har i sin Strategi mod 15 defineret følgende syv forretningsområder:
- Konference- og uddannelsescenter for alle
- Forskning, udvikling og forsøgsvirksomhed inden for lægemiddelanvendelse og sikker medicinering
- Kompetenceudvikling, konsulentbistand og certificering til apotek og primær sundhedssektor
- Farmakonomuddannelsen
- IT-services til apotekssektoren
- Kompetenceudvikling og konsulentbistand til farmaceutisk industri, sygehusapotek m.fl.
- E-læring
Pharmakon er WHO’s Collaborating Centre for Drug Policy and Pharmacy Practice Development. Det indebærer afholdelse af et antal konferencer og kurser samt formidling af farmaceutisk assistance til WHO’s projekter.