Hvordan du bliver optaget
Du skal inden den 1. maj finde dig en uddannelsesplads på et apotek. Dette kan du gøre på to måder. Dels kan du søge direkte til apoteket (hvilket vi anbefaler), dels kan du søge gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT).
Uanset, om du søger direkte eller gennem KOT, skal du udfylde et prioriteringsskema. Læs mere om dette - klik her
De apoteker, der i 2011 tager elever i det almindelige 3-årige uddannelsesforløb, og som ikke allerede har truffet aftale med kommende elever, kan ses på en "Liste over ledige uddannelsespladser 2011" - følger februar 2011.
Der er enkelte uddannelsespladser, hvor man skiftevis er i praktik på et privat apotek og et sygehusapotek. Det kalder vi for det kombinerede uddannelsesforløb. Disse uddannelsespladser fremgår på siden " Uddannelsespladser i det kombinerede uddannelsesforløb" - følger februar 2011. Ønsker du at komme i betragtning til det kombinerede uddannelsesforløb, skal du sende identiske ansøgninger til både det private apotek og sygehusapoteket.