Pharmakons hovedaktiviteter

 

Pharmakons primære opgave er at formidle viden om farmaceutisk praksis. Det sker gennem uddannelse og i stigende grad i kraft af forsknings- og konsulentarbejde.

Uddannelsesaktiviteterne omfatter uddannelse af farmakonomer og efteruddannelse af ansatte på apotekerne og i lægemiddelindustrien både i Danmark og i udlandet. Uddannelserne støttes og suppleres af blandt andet e-læringsprogrammer, lærebøger, forskningsprojekter og konsulentopgaver.
Samarbejdet med danske og internationale myndigheder og organisationer, herunder WHO og FIP, er højt prioriteret.
Pharmakon er WHO’s Collaborating Centre for Drug Policy and Pharmacy Practice Development. Det indebærer afholdelse af et antal konferencer og kurser samt formidling af farmaceutisk assistance til WHO’s projekter.