Kontakt os
Tilbage

Lidelser i hjernen

Kurset er til dig, som gerne vil opdateres i lægemiddelbehandlingen af lidelser i hjernen.
Det skal styrke din egen rådgivning, og det skal hjælpe dig til at være faglig sparringspartner
for både dine kolleger på apoteket og for sundhedsfaglige samarbejdspartnere.
Det er måske dig, der er ansvarlig for at implementere apotekets sundhedsfaglige
kampagne om hjernen i efteråret 2017.

Målgruppe
Farmaceuter og farmakonomer, som vil opdateres på et højt fagligt niveau.

Mål

Du får opdateret din viden om lidelser i hjernen og behandlingsmulighederne, så du kan
styrke apotekets indsats på området. Målet er også, at du har indblik i de udfordringer,
der kan være ved medicinering af patienter med lidelser i hjernen.


Indhold

På kurset arbejder vi med Alzheimers demens, Parkinsons sygdom, depression og epilepsi.
Du vil få opdateret din viden om disse lidelser med fokus på diagnose, lægemiddelbehandling og rådgivning.

  • Vi vil komme ind på retningslinjer for behandling, farmakologi og lægemiddelrelaterede problemer.
  • Vi vil lægge vægt på, at du kan bruge den teoretiske viden i din daglige praksis på
    apoteket. Ved at gennemgå eksempler på medicineringer lærer du, hvordan indholdet
    af retningslinjer for behandling bliver omsat til daglig klinisk praksis. Og du kan udpege
    fokusområder for rådgivning af kunderne i skranken, som I kan arbejde videre med på
    apoteket.
  • På kurset vil du møde blandt andet Christina Skovsende Eriksen. Christina er klinisk farmaceut
    i psykiatrien i Region Hovedstaden. Hun har stor erfaring i at lave medicingennemgange
    og være faglig sparringspartner for læger. Desuden møder du lægefaglige
    eksperter indenfor de enkelte områder.

Kursusledelse
Projektleder, cand.pharm. Kirsten Pultz, Pharmakon

Kursussekretær
Charlotte Vissing, chv@pharmakon.dk, 4820 6160
Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more