Hillerød Kulturnat 2017

Kontakt os
Tilbage

Kulturnat fredag den 22. sep 2017, kl 17 - 21

Pharmakon Konferencecenter åbner igen i år dørene på Kulturnat. Vi tænder op i grillen og slår dørene op til Dansk Farmacihistorisk Samling.

Mad, drikke og musik

Pharmakons køkken har et unikt ry blandt vores kursister og mødedeltagere.
På kulturnatten griller vores dygtige og passionerede kokke hjemmelavede og veltilberedte lette og lækre grillretter med skønt tilbehør, som du enten kan spise her, ude, eller inden i vores mange hyggelige loungeområder. Er du på farten, kan du naturligvis få maden med som take away.
Du kan desuden nyde hjemmebagt kage, frisklavet kaffe, ligesom vi sælger kolde øl og vand samt hvid- og rødvin.
Vores køkken sælger ligeledes deres populære hjemmelavede produkter på kulturnatten. Blandt andet olier/eddiker, marmelader og chutnyer. Denne aften vil der være små lækre smagsprøver.

  • 19.30 - 21.00 Live Musik
    Irsk Folkesang ved Vagn Jørgensen

Pharmakons historie

Siden 1969 har Pharmakon ligget på Milnersvej 42. Der er sket mange ændringer, både fysisk med til- og ombygninger og udvidelse af forretningen Pharmakon.
Vi viser billeder fra dengang til nu og beskriver nogle af de spændende historier husets vægge ville fortælle – hvis de kunne. Gå en tur i vores billedgalleri og få et indblik i udviklingen.

Dansk Farmacihistorisk Samling

På Kulturnatten giver vi vores besøgende gratis adgang til Dansk Farmacihistorisk Samling, der giver et fascinerende indblik i apotekernes og lægemiddelindustriens virksomhed samt lægemidlernes historie gennem de sidste hundrede år. Der vises smukke apotekerkrukker, mortere, kobberapparater mv. og demonstreres fremstilling af lægemidler i et ”arbejdende” laboratorium. Se mere på www.dfhf.dk
Vi viser også, hvordan medicin blev fremstillet i gamle dage. Aktiviteten er primært for børn, men voksne må godt se med. Børnene har mulighed for at fremstille tabletter af kakaopulver på en original tabletmaskine fra 1917 eller støbe stikpiller af chokolade. Vi triller også piller på gammeldags manér med pillebræt.

  • 17.00 - 17.30 Guidet omvisning for børn fra 7 – 12 år

  • 19.00 - 20.00 Guidet omvisning for voksne

Særudstillinger

I år har vi to særudstillinger ved indgangen til museet, "Præventionens historie 1915-2015" Udstillingen er indrettet i anledning af 100-året for kvindernes valgret i Danmark og "Fra astmacigaretter til inhalator - et træk af astmabehandlingens historie".
Udstillingen er et led i vor formidling af lægemiddelterapiens historie, der omhandler præventionens historie i 100 år og træk af astmabehandlingens historie.

TILLYKKE, SÅ HAR VI TRUKKET EN VINDER BLANDT ALLE JER DER TJEKKEDE IND PÅ VORES HJEMMESIDE PÅ KULTURNATSAFTENEN 22/9. GHITA NØRGAARD VAN HAUEN ER VINDER AF EN KURV MED HJEMMELAVEDE PRODUKTER. KURVEN KAN HENTES I RECEPTIONEN PÅ PHARMAKON KONFERENCECENTER. 

 

Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more