Kontakt os
Tilbage

Den nye årgang Hold 20 farmakonomelever er kommet godt fra start

Alle nye farmakonomelever på Hold 20 er ved have afsluttet deres første skoleophold ”Kursus 1”, på Farmakonomskolen. Herefter skal de tilbage i praktik på deres apoteker.

I år har Skolen sat flere nye initiativer i gang for at gøre uddannelsesstart så god og nem som mulig.

Eleverne har inden deres første skoleophold fået tilsendt pc og bøger, så de har kunne orientere sig i fag, se materialerne og sætte deres pc op derhjemme eller på deres uddannelsesapotek. Eleverne har været meget glade for denne mulighed.

Rigtig mange elever tog hul på skoleopholdet dagen før den første skoledag, med at mødes til arrangementet ”social søndag aften” i elevkælderen på Farmakonomskolen. Her var der mulighed for at tale med undervisere, studievejleder og andre nye medelever. Det var en rigtig god skolestart for eleverne.

På skoleopholdet bor eleverne sammen to og to. For at forberede eleverne til mulige problemstillinger der kan opstå når man bor sammen, er der lavet film med forskellige situationer på værelset. Filmene blev lavet for at eleverne har et udgangspunkt at tale ud fra, og kan hjælpe til at lave sambo regler eller retningslinjer. Filmene er blevet et hit blandt eleverne. De kan ses på Farmakonomuddannelsens Facebook side eller på YouTube.

     

 

Eleverne er blevet sat sammen i teams med klassekammerater. Formålet er, at eleverne kan støtte hinanden og arbejde sammen under uddannelsen. Det er ikke første år, at eleverne fordeles i teams, men i år er fordelingen sket på baggrund af spørgeskemaer, som eleverne har udfyldt inden første skoleophold. Vi tror på, at det giver nogle endnu bedre teams, og at dette vil gavne den enkelte elev både i og uden for undervisningen.

Vi glæder os til igen at tage imod hold 20 eleverne, når de næste gang kommer på "Kursus 2" i slutningen af året.

Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more