Kontakt os
Tilbage

Ledig stilling: Er du vores nye uddannelseskonsulent på farmakonomuddannelsen?

Har du lyst til at arbejde med læring og uddannelse af unge mennesker på Farmakonomskolen? Og har du gode formidlingskompetencer?

Farmakonomskolen opnormerer. Der er i øjeblikket et øget optag af farmakonomelever, og derfor søger vi en farmaceut til vores undervisergruppe på fuld tid fra 1. oktober 2018.

Vi tilbyder et både fagligt og personligt engagerende miljø. Du får mulighed for udvikling, udfordringer og for at præge opgaverne.

Du bliver en del af et stærkt team af uddannelseskonsulenter og får tilknyttet en mentor, der fungerer som din sparringspartner i det daglige.

Vi ønsker os, at du:
  • har lyst til at arbejde med læring og uddannelse af unge mennesker
  • har gode færdigheder inden for rådgivning og formidling, ideelt set undervisningserfaring
  • har apotekserfaring og lyst og vilje til videndeling
  • har gode it-færdigheder
  • er god til at arbejde selvstændigt og tage ansvar for opgaverne
  • kan indgå i et konstruktivt samarbejde, være fleksibel og tænke helhedsorienteret.

Vi søger en kollega, der kan være tværfaglig og kan undervise i flere fag.

Samarbejde på tværs

Samarbejde med- og aktiviteter for andre faglige afdelinger er også en del af jobbet. Derudover kan rejseaktivitet forekomme i forbindelse med opgaver såsom temadage, decentrale studiedage, efteruddannelseskurser og andre arrangementer.

Farmakonomskolen har til huse på Pharmakon i Hillerød.

Dine løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til overenskomst mellem Pharmakon a/s og Pharmadanmark.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mette Skjøtt (dir 48206285, ms@pharmakon.dk) eller uddannelseschef Hassan Salmasi (dir 48206280, has@pharmakon.dk).

Elektronisk ansøgning med CV sendes til personale@pharmakon.dk senest 5. august 2018. Vi afholder de første samtaler i uge 32.

OM PHARMAKON
Pharmakon er et anerkendt uddannelses- og udviklingscenter for farmaceutisk praksis med mere end 120 medarbejdere, heraf ca. 50 akademikere. Vores hovedaktivitetsområder er farmakonomuddannelsen og en række efter- og videreuddannelsesaktiviteter, der henvender sig til ledere og medarbejdere i apotekssektoren og lægemiddelindustrien, samt forsknings- og udviklingsvirksomhed inden for apotekspraksis. Pharmakons konferencecenter er skabt til læring og tilbyder et miljø, der bedst muligt fremmer interaktion og formidling af kundskaber.

I 2014 blev Pharmakon kåret til Danmarks Sundeste Arbejdsplads. Great Place to Work® har certificeret Pharmakon som en god arbejdsplads og i 2017 blev Pharmakon kåret som nr. 21 blandt Danmarks Bedste Mellemstore Arbejdspladser®.

Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more