Kontakt os
Tilbage
01 okt 2018

Afprøvning af Medicinmøder

Medicinmøder med hjemmeplejen er en sundhedsydelse, der kan leveres af apoteket. I projektet "Afprøvning af Medicinmøder med hjemmeplejen" er formålet at evaluere sundhedsydelsen i flere kommunale hjemmeplejeenheder.

I projektet "Afprøvning af medicinmøder med hjemmeplejen" er formålet at øge patientsikkerheden ved sikker håndtering af medicin. Formålet er også, at hjemmeplejen føler sig tryg i arbejdet med at håndtere borgernes medicin.

Det igangværende projekt "Afprøvning af medicinmøder i hjemmeplejen" tager afsæt i medicinmøder mellem hjemmepleje og apotek. Medicinmøderne har fokus på plejepersonalets hverdag og deres behov for viden og sparring om sikker håndtering af medicin.

Medicinmøderne foregår:

• Som samtaler ud fra en på forhånd defineret dagsorden
• Medarbejderne fra apoteket har rollen som mødeleder og facilitator af samtalerne
• Mødelederne fungerer også som lægemiddelfaglig sparringspartner
• Det er også mødelederens opgave at styre tiden og prioritere de emner, som er vigtigst for deltagerne


”Apotekerne har været utroligt engagerede i projektet. Især når det kommer til at påtage sig rollen som mødeleder for medicinmøderne, som er nyt for dem. De har virkelig taget rollen på sig og arbejdet med den undervejs i projektet,” siger projektleder Rikke Nørgaard Hansen.

Apotekets facilitering af hjemmeplejens erfaringsudveksling viste sig i det tidligere projekt: "Bedre brug af medicin i hjemmeplejen" at kunne kvalificere hjemmeplejens opgave med at håndtere medicin.

 

Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more