Kontakt os

Hvad er en behandlerfarmaceut?

Behandlerfarmaceuter har bestået uddannelse i behandlerfarmaci og har Styrelsen for Patientsikkerheds autorisation til:

  • At ordinere dosisdispenseret medicin med tilskud af lægeordineret medicin til patienter, der er i stabil behandling,
    og hvor der foreligger en aktiv ordination
  • At genordinere visse lægemidler, som patienten er i stabil behandling med. Et genordineret lægemiddel må kun
    udleveres én gang og i mindste pakning.

 

Tilmelding kommer snart

Vi arbejder på at åbne for tilmelding og sender nyhedsbrev, ud så snart tilmeldingen er åben.

Du kan allerede nu orientere dig om, hvilke datoer der holdes kurser.

Hvad går uddannelsen ud på?

Formålet med uddannelsen er at give farmaceuter kompetencer til at udføre de opgaver, de bliver autoriseret til at udføre.
Uddannelsen består af en selvstudie del, to kursusdage og en eksamen.

Selvstudiedelen svarer til en dags arbejde (7-8 timer).

Kursusdag 1 består af forelæsninger.
På kursusdag 1 har vi fokus på viden og færdigheder. Vi gennemgår pligter og ansvar, herunder patientens retsstilling.
Vi taler om, hvilke lægemidler der må genordineres, og hvordan ordination af dosisdispensering med tilskud foregår.
Vi underviser i, hvad du skal fokusere på, når du som behandlerfarmaceut kommunikerer med læger og andre sundhedsprofessionelle.
Behandlerfarmaceutens handlinger skal dokumenteres, og derfor sætter vi fokus på, hvordan udstedelse af recepter, journalføring og dokumentation foregår,
samt hvordan rapporteringspligten opfyldes. 
Vi har udarbejdet undervisningen sammen med eksperter, fx i sundhedsjura.
Vi forventer at samle op til 100 kommende behandlerfarmaceuter ad gangen.
Kursusdag 1 holdes forskellige steder i landet og varer fra klokken 9 til 17.

På kursusdag 2 samles vi til klasseundervisning i hold af ca. 30.
Her har du mulighed for at afklare eventuelle spørgsmål, og du skal arbejde med konkrete cases, så alle forhold omkring den
praktiske udførelse af behandlerfarmaceutens kompetencer afprøves. Det gælder både ordination af dosisdispensering med tilskud
og genordination af visse receptpligtige lægemidler.
Kursusdag 2 holdes rundt omkring i landet og varer fra klokken 9 til 17.

Vi tilbyder desuden, at alle kursister kan deltage i et interaktivt webinar, hvor alle spørgsmål besvares. Det er frivilligt at deltage i webinaret.

Uddannelsen afsluttes med eksamen.
Efterfølgende kan du søge autorisation som behandlerfarmaceut hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som udsteder autorisation til den enkelte farmaceut.

 

Se, hvor og hvornår

Deltagelse i kursusdag 1 er en forudsætning for deltagelse i kursusdag 2. Danmarks Apotekerforening har udarbejdet en fordelingsmodel, hvor det sikres, at alle hovedapoteker som minimum kan få én farmaceut tilmeldt et kursus i foråret. Derudover fordeles pladserne, så der tages hensyn til apoteker med vagttjeneste samt apoteker med flere end tre enheder.

 

Kursusdag 1:

Dato

Sted

Søndag d.5. maj

Korsør Comwell, Ørnumvej 6

Mandag d. 13. maj

Scandic KBH, Vester Søgade 6

Mandag d. 20. maj

Århus Scandic Vest, Rytoften 3

Søndag d. 26. maj

Ålborg Scandic Øst, Hadsundvej 200

Onsdag d. 5. juni

Fredericia, Trinity, Gl. Færgevej 30, Snoghøj

 

Kursusdag 2

Dato

Sted

Søndag d. 12. maj

Korsør Comwell, Ørnumvej 6

Mandag d. 13. maj

Hotel Kirstine, Næstved, Købmagergade 20

Tirsdag d. 14. maj

Pharmakon, Hillerød

Onsdag d. 15. maj

Pharmakon, Hillerød

Tirsdag d. 21. maj

Scandic KBH, Vester Søgade 6

Onsdag d. 22. maj

Scandic KBH, Vester Søgade 6

Torsdag d. 23. maj

Scandic Roskilde, Ved Ringen 2

Søndag d. 26. maj

Århus Scandic Vest, Rytoften 3

Mandag d. 27. maj

Århus Scandic Vest, Rytoften 3

Mandag d. 3. juni

Ålborg Scandic Øst, Hadsundvej 200

Tirsdag d. 4. juni

Ålborg Scandic Øst, Hadsundvej 200

Onsdag d. 12. juni

Esbjerg, Scandic Olympic, Strandbygade 3

Torsdag d. 13. juni

Fredericia, Trinity, Gl. Færgevej 30, Snoghøj

Søndag d. 16. juni

Odense Scandic, Hvidkærvej 25

Mandag d. 17. juni

Herning, Messecenter, Østergade 37

 

Datoerne for eksamen meldes ud snarest.

Du skal være opmærksom på, at er du tilmeldt kurset og bliver forhindret i at deltage på kursets anden dag, kan du ikke få refunderet din indbetaling.

Lærke Poulsen

Afdelingsleder, cand.pharm.

Tlf. +45 48 20 62 91 lpo@pharmakon.dk LinkedIn

Jeanette Engholm Frandsen

Projektsekretær, prof. bach. off. adm.

Tlf. +45 48 20 62 71 jf@pharmakon.dk
Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more