Kontakt os

Bistand og sparring til udvikling og fastholdelse

Vi tilbyder støtte, der er målrettet dit og apotekets behov.

Du kan få sparring til fx forandring, implementering af aktiviteter og nyudvikling. Både fagligt og organisatorisk.

Vores professionelle konsulenter bruger deres viden om apotekssektoren, om hverdagen på apoteket og viden om lægemidler. Vi kobler det med viden om HR og forandring. Og tilrettelægger netop det produkt, du har brug for.

Vi har færdige ydelser, der kan tilpasses dit behov. Eller vi kan skræddersy efter dine ønsker og idéer.

Sådan bestiller du
Kontakt afdelingsleder Lærke Poulsen, tel 48 20 62 91, lpo@pharmakon.dk

   

 

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Trivsel på arbejdspladsen er vigtig. Vi bruger mange af vores vågne timer på arbejdet, så hvis nogle forhold ikke er optimale, er det let at forestille sig, at det kan påvirke hverdagen på apoteket.

Tilfredse og glade medarbejdere er en gevinst for enhver arbejdsplads. En MTU kan vise apotekets styrker og svagheder og sætte fokus på hvilke områder, der med fordel kan arbejdes med, men også hvad der allerede fungerer godt og skal fastholdes.

Pharmakon tilbyder flere modeller af MTU.

Klik her for at læse mere om de forskellige modeller 

Kundetilfredshedsundersøgelse

Vi tilbyder dig en undersøgelse af dine skranke- og forsendelseskunders tilfredshed, som lever op til kravene i DDKM. Du får identificeret apotekets styrker og svagheder på områder som kundegrundlag, ventetid, rådgivning og betjening. Undersøgelsen bygger på flere års erfaring og er skræddersyet til apoteker.

Flere muligheder – vi tilpasser undersøgelsen til netop dine ønsker
Vi gør det så nemt for dig som muligt. Vi sender skemaerne til dig, analyserer dine data, sender rapporter og hjælper med implementering ved deltagelse i personalemøde. 

Du kan også vælge selv at printe skemaer, analysere og stå for rapportering og implementering. Det er helt gratis!

Find spørgeskemaerne her
Download spørgeskema til skrankekunde
Download spørgeskema til forsendelseskunder 

Vigtigt! Hvis du vil have os til at analysere data for dig, så skal du bestille skemaerne hos os. Dette er af hensyn til scanning af skemaerne.

Hvad koster de forskellige muligheder?

  • Vi sender skemaer, analyserer og samler resultaterne i en rapport samt hjælper til med implementering og opfølgning: Honorar efter tilbud
    Prisen for skemaer, analyse og rapport ved op til 300 skrankeskemaer: 6.000 kr., op til 75 forsendelsesskemaer 1.750 kr. plus porto til svarkuverter
  • Du kan gratis hente skemaerne og selv stå for undersøgelsen
  • Hvis du vil have tilføjet ekstra spørgsmål, koster en tilpasning af spørgeskemaet 5.600 kr.

Sådan bestiller du
Kontakt afdelingsleder Lærke Poulsen, tel 48 20 62 91, lpo@pharmakon.dk

 

Lean

Skab tid og overskud til dine kunder, tænk Lean og brug ressourcerne rigtigt.
Skjulte ressourcer graves frem og bruges bedre ved at justere på den enkelte arbejdsgang.
Personalet får øje på forbedringspotentialerne, de ikke før har set. Der bliver flere smil og større tilfredshed med arbejdsdagen.

Hvordan foregår en lean-proces?
I vælger en arbejdsgang. Konsulenten observerer arbejdsgangen og gennemgår den med jer. Sammen identificerer vi forbedringsmuligheder. Kort mundtlig introduktion på morgenmøde samt skriftlig rapport kan tilkøbes.

I har brug for lean!
• I har fået nye opgaver
• I har brug for inspiration til udvikling
• I overvejer ny indretning
• I har brug for at optimere jeres ressourcer

Sådan bestiller du
For yderligere information og et uforpligtende tilbud kontakt Certificeret Lean Manager Kirsten Holme Christensen, tel 48 20 62 75, khc@pharmakon.dk

Få mere ud af DDKM

Du kan spare tid og opnå enklere dokumenter ved at sparre med en konsulent fra Pharmakon. Du kan også få hjælp til at måle og til at bruge målingerne til udvikling.

Udnyt reakkreditering til nytænkning
Konsulenten hjælper med at nytænke og forenkle, så du skal bruge mindre tid på at skrive dokumenter. Så er der mere tid til at bruge systemet til at udvikle kvalitet og få mere effektive processer.

Du bestemmer selv
Du vælger, hvor mange og hvilke standarder og dokumenter du vil have med. Det kan være, du vil have sparring til allerede eksisterende materialer, eller du vil have skrevet dokumenter helt fra bunden.

Sådan bestiller du
For yderligere information og et uforpligtende tilbud kontakt projektkoordinator Kirsten Pultz, tel 48 20 63 71, kp@pharmakon.dk

Faglig vurdering - Styrk apotekets rådgivning, og få tilfredse kunder

Find de enkelte medarbejderes udviklingspotentiale i rådgivning af kunder i skranken.

Bestil et skræddersyet forløb på apoteket, hvor medarbejdere observeres og får anerkendende feedback og coaching på deres rådgivning af kunder i skranken. Vi fokuserer på styrker og forbedringsområder. Medarbejderen får individuel feedback, og apotekets ledelse får en samlet tilbagemelding. Vi kan observere op til seks medarbejdere pr. dag. Kort introduktion på fælles morgenmøde samt skriftlig rapport for apoteket kan tilkøbes.

Hvorfor er faglig vurdering noget for jer?

  • I har brug for inspiration til udvikling af skrankerådgivningen
  • I skal opfylde kravene i DDKM
  • I ønsker en objektiv vurdering af apotekets skrankerådgivning
  • I ønsker input til udvikling af den enkelte medarbejder

Sådan bestiller du
Kontakt afdelingsleder Lærke Poulsen, tel 48 20 62 91, lpo@pharmakon.dk

Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more