Evaluering af det danske netværk indenfor udvikling af apotekspraksis

Del de gode ideer om forskning inden for apotekspraksis

Et ønske om at dele de gode ideer om forskning inden for apotekspraksis. Det er grunden til, at Syddansk Universitet (SDU), Københavns Universitet (KU) og Apotekerforeningen - på initiativ fra Pharmakon - i starten af 2016 etablerede ”Netværk for Udvikling af Apotekspraksis”. Nu skal netværket evalueres.

Apoteksnetværket er for alle apoteker, som har interesse i at deltage i og bidrage til projekter. P.t. er 92 ud af landets 237 apoteker medlem af netværket. (Se mere på Apoteksnetværkets hjemmeside: NYT LINK

Projektets formål er at beskrive og evaluere netværket, herunder at indhente data på de apoteker, som har valgt at være en del af netværket. Dette for at finde ud af, hvad apotekerne får ud af at være med i netværket, hvad apotekerne gerne vil have ud af netværket, hvad netværket gør godt, og hvad de kan gøre bedre. Det vil blive gjort ved:

  • At have fokus på, hvilke roller apotekerne kan se sig selv have i de konkrete projekter
  • At afdække, hvad apotekerne får ud af at være med i netværket
  • At undersøge, hvad de gerne vil se på programmet til netværksmøderne
  • At undersøge, hvad der skal til, før medlemmerne selv tør melde ideer ind m.m.

For de apoteker, som endnu ikke er en del af netværket, bliver det undersøgt, om det skyldes, at de ikke kender netværket, eller om apotekerne har taget et aktivt fravalg - og i så fald hvorfor.

I projektet udformes et spørgeskema, som bliver sendt rundt til landets apoteker. Deltagelse i Apoteksfarmaceutkongressen i Kolding den 19.-20. januar 2019 vil forhåbentlig forbedre rekrutteringen af apoteker. Resultaterne vil blive formidlet i en rapport.

Rapport og opsummering om evaluering af netværket.

Projektfakta
Status
Afsluttet
Finansiering
Egen financiering
Type
Evaluering
Projektleder
Anton Pottegård
Slutdato
01. mar. 2019

Projektets design og metode

I projektet udformes et spørgeskema, som bliver sendt rundt til landets apoteker.

Deltagelse i Apoteksfarmaceutkongressen i Kolding den 19.-20. januar 2019 vil forhåbentlig forbedre rekrutteringen af apoteker. Resultaterne vil blive formidlet i en rapport.

 

anton-pottegaard-002
Anton Pottegard
Projektleder
Syddansk Universitet – Institut for sundhedstjenesteforskning