Flora til Pharma

Flora til Pharma

Lægemidler og lægemiddeludvikling i dag er komplekst, og for de fleste teknisk svært forståeligt.

Vi vil sammen med universiteter, apoteker, kulturinstitutioner og medier klæde Danmarks befolkning, og i særdeleshed gymnasiestuderende på til eksempelvis at fascineres af følgende:

“I den danske farmakopé fra 1772 fandtes 805 droger fra 400 arter af blomsterplanter! Af disse findes 108 i den gældende Europæiske Farmakopé. Nogen indgår i Danmark i godkendte naturlægemidler. Nogen som kosttilskud. Men de fleste historiske plantelægemidler eksisterer i dag som isolerede, syntetiserede og standardiserede lægemiddelstoffer. Mere end halvdelen af moderne lægemidler kan spores til en naturlig oprindelse”

Uden at simplificere begreberne lægemidler og lægemiddeludvikling tror vi på, at nøglen til en bred forståelse heraf ligger i lægemidlernes udviklingshistorie og kendskabet til biologiske aktive molekyler fra naturen. 

Derfor vil vi vil udbrede forståelse af lægemiddeludvikling og -historie, med særligt fokus på biologisk/farmakologisk aktive naturstoffer i lægemidler, naturlægemidler, traditionel medicin og kosttilskud. 

Sideløbende ønsker vi med aktiviteten at rekruttere studerende til farmaceutuddannelsen

Vi ønsker over tre år og fire gange årligt, på forskellige steder i landet, i samarbejde med lokale apoteker og kulturinstitutioner, at 1) opsætte FLORA MEDICA, en transportabel og encyklopædisk udstilling af alle planter brugt til lægemidler i Danmark over de seneste 800 år, og 2) at afholde 12 temauger med offentlige foredrag og gymnasietilbud, med deltagelse af forskere og farmaceutstuderende på studieophold på apotek.

Vi mener, at opgaven løses bedst i et samarbejde mellem flere videns- og kulturinstitutioner og apoteker. Farmaceutstuderende vil som et element af deres studieophold på apotek bidrage både som brobyggere og som formidlere.

Formidlingsplan:

  • 3x4 opsætninger af udstillingen Flora Medica
  • 3x4 temauger med offentlige events, foredrag med forskere fra Pharma, gymnasietilbud og arrangementer.
  • En eller flere videnskabelige artikler
  • En eller flere populærvidenskabelige artikler
  • Der vil løbende være bidrag fra de involverede på sociale medier

Kontaktoplysninger:

Jens Soelberg, jso@sund.ku.dk (ILF)
Lotte Stig Nørgaard, lotte.norgaard@sund.ku.dk (IF)

Organisering:

Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (ILF) og Institut for Farmaci (IF).
Tovholdere er hhv. Jens Soelberg (ILF) og Lotte Stig Nørgaard (IF)
10-15 apoteker geografisk fordelt i Danmark
20-30 farmaceutstuderede (KU og evt. SDU) på studieophold på apotek
Oplægsholdende forskere fra ILF og IF (Pharma, KU)

Projektfakta
Status
Igangværende
Finansiering
Der søges fondsfinansiering fra Novo Nordisk Fonden
Type
Projektleder
Jens Soelberg
Startdato
2. apr. 2023

Udstillingsskitse

Flora medica udstillingsskitse med lyskilder grafiske baggrunde og fæstningspunkter/justerbare tværlægter.

d4,2 m; 13,2 m2

billede2