Medicinsamtaler til etniske minoriteter med type 2-diabetes og sprogbarriere

Se beskrivelse af medicinsamtalen på arabisk

Se beskrivelse af medicinsamtalen på tyrkisk

Se beskrivelse af medicinsamtalen på kurdisk-irakisk

Se beskrivelse af medicinsamtalen på farsi/dari

Se beskrivelse af medicinsamtalen på kurdisk-tyrkisk

Patienter med type 2-diabetes, som har etnisk minoritetsbaggrund, og som har en sprogbarriere, kan have udfordringer med at tage medicin som aftalt med lægen. Dette projekt skal støtte apotekets medicin- og compliancesamtaler til den gruppe patienter. Der skal i projektet udvikles og afprøves materialer til medicin- og compliancesamtaler, der henvender sig til målgruppen.

Udfordringer med behandling
Forskning i apotekspraksis viser, at en stor del patienter med etnisk minoritetsbaggrund ikke tager medicin som aftalt med lægen. Desuden viser forskning, at patienter med sprogbarrierer ofte har bivirkninger og problemer med behandlingen, fx pauser med medicin og indlæggelser pga. fejl med medicin. Kommunikationsproblemer med lægen skaber også komplikationer. Apoteket kan via medicin- og compliancesamtaler finde og forebygge problemer med medicin hos patienter med type 2-diabetes med etnisk minoritetsbaggrund, som har en sprogbarriere.

Udvikling af materiale der tager højde for kultur og sprog
Medicin- og compliancesamtaler på apotek kan medvirke til, at patienter med type 2-diabetes, som har etnisk minoritetsbaggrund, og som har sprogbarrierer, tager medicin som aftalt. Det er vigtigt, at materialerne til medicin- og compliancesamtaler understøtter de kulturelle og sproglige barrierer, der kan være hos nogle patienter i målgruppen. Formålet med projektet er at støtte apotekets levering af medicin- og compliancesamtaler til patienter med type 2-diabetes, som har etnisk minoritetsbaggrund, og som har en sprogbarriere.

Derfor skal der i projektet:

  • Udvikles materialer til levering af medicin- og compliancesamtaler til målgruppen sammen med tre apoteker.
  • Afprøves to modeller for at imødekomme den sproglige barriere på tre apoteker, der ligger i områder med høj forekomst af patienter med etnisk minoritetsbaggrund – enten med en farmaceut, der taler samme sprog som patienten, eller en farmaceut sammen med en farmakonom, der taler samme sprog som patienten og agerer tolk.
Projektfakta
Status
Igangværende
Finansiering
Projektet er finansieret af Steno Diabetes Center Sjælland, Danmarks Apotekerforening og Pharmakon
Type
Udviklingsprojekt
Projektleder
Startdato
23. jan. 2020

Om samarbejdspartnere

Steno Diabetes Center Sjælland og Danmarks Apotekerforening står bag projektet.

Har du spørgsmål til projektet?
mira_el-souri
Mira El-Souri
Udviklingskonsulent, Cand.pharm.
+45 48 20 61 62
Mira arbejder med opgaver og projekter inden for forskning og udvikling af apotekspraksis.