Sikker medicin til udsatte børn og unge

Hvad bidrager projektet med?

Vi skal udvikle et kompetenceforløb til medarbejdere på døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge, det skal sikre kvalitet, sikkerhed og arbejdsgange ved håndtering af medicinen til anbragte børn og unge. Undervisningen skal varetages af de lokale apoteker og materialet skal testes på tre døgn- og dagtilbud.

Styrelsen for Patientsikkerhed har siden 2017 udført risikobaserede tilsyn på en række døgn- og dagtilbud for udsatte børn og unge. Her finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at der er problemer af betydning for patientsikkerheden – særligt på medicinområdet. Her kan apoteket hjælpe!

I projektet skal der udvikles et kompetenceforløb med udgangspunkt i de udfordringer, døgn- og dagtilbuddene oplever i forhold til medicin og andre sundhedsfaglige opgaver. Kompetenceforløbet bliver afprøvet på tre døgn- og dagtilbud, der er medlem af Foreningen af Døgn- og Dagtilbud. Undervisningen varetages af en apoteksfarmaceut fra det apotek, som tilbuddet i forvejen samarbejder med.

Pharmakon afdækker, hvilke udfordringer de tre tilbud har i forhold til medicin og andre sundhedsfaglige opgaver. På baggrund af det udarbejdes en bruttoliste af emner, der kan indgå i kompetenceforløbet. På baggrund af bruttolisten, krav fra det risikobaserede tilsyn fra Styrelsen fra Patientsikkerhed og undervisningsmaterialet, som Pharmakon udviklede til ”I sikre hænder” besluttes det endelige indhold i kompetenceforløbet, der designes som et kursusforløb af 6 gange 3 timer.

Mellem de enkelte undervisningsdage afprøver deltagerne deres nye kompetencer i egen praksis, og undervisningen tilpasses de erfaringer, deltagerne høster i forløbet. På denne både gøres undervisningen praksisnær og den tilpasses lokalt, så personalet kan håndtere medicinen på den måde, som passer til netop deres målgruppe af børn og unge.

Projektfakta
Status
Igangværende
Finansiering
TrygFonden, Danmarks Apotekerforening og Pharmakon
Type
Udviklingsprojekt
Projektleder
Startdato
01. mar. 2019

Om samarbejdspartnere

TrygFonden arbejder for, at alle i Danmark kan tage ansvar for egen og andres tryghed. De seneste år har TrygFonden anvendt 600 millioner kroner om året på projekter inden for kerneområderne sikkerhed, sundhed og trivsel.

Foreningen varetager det specialiserede socialområdes interesser ved at deltage i den socialpædagogiske debat og påvirke beslutningstagere vedr. udsatte børn- og ungeområdet. Foreningen, der har 125 medlemsinstitutioner, er medlem af Børnesagens fællesråd.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed er en selvstændig organisation, som arbejder for at fremme patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen.

Danmarks Apotekerforening er apotekernes arbejdsgiver- og brancheorganisation. Foreningen varetager apotekernes faglige interesser.

 

 

 

 

Har du spørgsmål til projektet?
bettina_friese
Bettina Friese
Projektkoordinator, Cand.pharm.
+45 48 20 60 55
Bettinas hovedarbejdsområder er rådgivning på apotek, der støtter op om implementering af behandling.