Styrket medicinsikkerhed i kommuner – hvordan kan apoteksfarmakonomer bidrage?

Apoteksfarmakonomener samarbejder med kommuner

Formålet med projektet er først at afdække kommunernes udfordringer på medicinområdet, for dernæst at undersøge, hvordan apoteksfarmakonomer, sammen med kommunale medarbejdere kan bidrage til at styrke medicinsikkerheden i kommunerne.

Projektet starter med online-interviews med kommunale chefer og risikomanagere i ti kommuner. Fokus i interviewene er på, hvor de kan se udfordringer i medicinsikkerheden i deres kommune, og hvordan de tænker, at apoteksfarmakonomer kan bidrage. Ud fra resultaterne af disse interviews, udvælges seks temaer, som undersøges nærmere.

De seks temaer undersøges nærmere ved visuel historiefortælling. Visuel historiefortælling benyttes for at beskrive medarbejdernes erfaringer og udfordringer med medicinrelaterede opgaver ud fra billeder, som de tager i deres hverdag. Disse billeder danner baggrund for dybdegående interviews, hvor man går i dybden med medarbejdernes medicinrelaterede problemstillinger. Medarbejderne inviteres til at give input til, hvordan de tænker, at apoteksfarmakonomer kan bidrage, og hvordan de kan støtte dem i hverdagen.

Projektets resultater præsenteres på en analyseworkshop, hvor forskellige interessenter inviteres og kommer med deres input til mulige løsninger, som evt. afprøves i et fremtidigt projekt.

Projektfakta
Status
Igangværende
Finansiering
Farmakonomforeningen, Danmarks Apotekerforening og Pharmakon
Type
Forskningsprojekt
Projektleder
Startdato
1. maj 2021
Samarbejdspartnerne
farmakonomforeningen_logo
Farmakonomforeningen
apotek_logo
Danmarks apotekerforening
ph_logo-blaa-17294d-h56
Pharmakon
Hvis du har spørgsmål til projektet
mira_el-souri
Mira El-Souri
Udviklingskonsulent, Cand.pharm.
+45 48 20 61 62
Mira arbejder med opgaver og projekter inden for forskning og udvikling af apotekspraksis.