Kontakt os

GMP-uddannelsen starter torsdag den 4. januar 2018

Næste forløb udbydes igen mandag den 6. august 2018.

 

Er du ledig akademiker, og drømmer du om at arbejde i medicinalindustrien?

Hvis du kan sige ja til ovenstående, så er GMP-uddannelsen lige noget for dig.

Læs mere nedenfor om HVAD, HVORFOR, HVEM, HVOR og HVORDAN (klik på spørgsmålet og få info).

GMP-uddannelsen er et 9-ugers forløb, hvor du bliver kvalificeret til at arbejde med lægemidler. Du bliver undervist i de krav, der gør sig gældende på området, og du skal i praktik for at opleve, hvordan disse krav bliver omsat til praksis.

Du kan læse mere om GMP-uddannelsen i produktbladet  

 

Fordi du brænder for at:
- arbejde i lægemiddelindustrien
- kunne skrive ”kendskab til GMP” på dit CV
- få et indblik i kvalitetsstyring og kvalitetssikring
- forstå den praktiske implementering af myndighedernes krav
- bruge 9 uger på at efteruddanne dig og kvalificere dig til medicinalindustrien.

Dig, som ønsker at øge dine muligheder for at blive ansat i medicinalindustrien.
GMP-uddannelsen forudsætter, at du
- er ledig
- har en naturfaglig akademisk baggrund OG
- kan gennemføre kurset og en skriftlig eksamen på dansk.

GMP-uddannelsen afholdes på Pharmakon, hvor vi giver dig et indblik i myndighedernes krav og en forståelse for, hvad de betyder.
Den praktiske del foregår som 4-ugers virksomhedspraktik hos en virksomhed, der arbejder med lægemidler eller lignende. Du er selv ansvarlig for at finde en praktik, men vi hjælper gerne med hvilke virksomheder, der kan være relevante, eller inputs til, hvilke opgaver du kan varetage.

Vi stiller ingen formelle krav til praktikstedet, de skal bare kunne vise jer, hvordan de implementerer kravene i praksis.

Hvis du har brug for en overnatning på Pharmakon, så kontakt kursussekretær Elisabeth Nielsen, en@pharmakon.dk, 4820 6228.

 

Du skal få dit jobcenter eller anden aktør til at godkende GMP-uddannelsen som en del af din jobplan. I nogle regioner er GMP-uddannelsen optaget på positivlisten, som er en forhåndsgodkendelse af kursets relevans.

Når du har fået bevilliget GMP-uddannelsen, skal du eller dit jobcenter sende tilsagnet til kursussekretær Elisabeth Nielsen, en@pharmakon.dk, 4820 6228.

Du kan ikke reservere en plads på GMP-uddannelsen på forhånd, du bliver først optaget, når vi har et tilsagn om betaling. Du får en bekræftelse på e-mail, når du er optaget på GMP-uddannelsen.

 

Her ser du jobstatistikken

Pharmakon har tidligere gennemført otte forløb af GMP-uddannelsen med stor succes, og størstedelen af deltagerne er i job.

 

Forløb Afsluttet Antal deltagere Antal i job %
2012                 Juni 2012 24               22 92
2013-1 Marts 2013 36 35 97
2013-2 November 2013 32 28 88
2014-1 Marts 2014 27 24 89
2014-2 Oktober 2014 28 22 79
2015 December 2015 32 25 78
2016 Maj 2016 32 22 69
2017 April 2017 36 21 58
I alt   247 199 81

 

 

 

Vil du vide mere?

Kontaktpersoner om uddannelsen

 Kontaktperson om tilmelding

 

Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more