Kontakt os
Tilbage

Risikobaseret ledelse

Har du overblikket over risici i din virksomhed? Hvordan gør du arbejdet med risikostyring værdiskabende for virksomhed og medarbejdere? Du får en kort introduktion til teori og termer indenfor risikobaseret ledelse i life science. Kurset tager afsæt i eksempler fra hverdagen og vi arbejder videre i workshops.   

Målgruppe
Ledere og mellemledere med erfaring fra life science industri, som gerne vil arbejde med risikoledelse i et bredere perspektiv i hele organisationen.  

Mål
Kurset giver dig indblik i hvad risikobaseret ledelse er, og hvor du kan anvende det i din virksomhed. Efter kurset har du inspiration til at arbejde proaktivt med risikostyring, ledelse og evalueringsværktøjer i egen virksomhed. 

Indhold
På kurset bliver du inspireret til, hvordan du kan gribe risikobaseret ledelse an i forhold til de udfordringer, din virksomhed har. Der kan være risici, som fx fluktuationer i medarbejderstab, aftaler med 3. part eller krav til dataintegritet og dokumentation. Hvad er konsekvensen af en given risiko, og hvordan arbejder vi proaktivt med risikostyring?

Risikostyring, teori og termer gennemgås kort og overordnet med hensyn til formål og proces:
  • risikotyperne proces-, projekt- og produktrisici
  • risikoidentifikation - hvordan finder vi risici i hele virksomheden?
  • risikoanalyse - hvor slemt er det, og hvad er værst?
  • risikoreduktion - hvad gør vi og hvornår?

Vi forholder os overordnet til nogle af de regulatoriske rammer og vilkår, som gælder for virksomhederne udover GXP, fx arbejdsmiljø og miljø m.m. Du får eksempler på implementering i forskellige områder af virksomheden, og hvordan det er lykkedes at motivere ledere og medarbejdere.

Dit udbytte 
Du får
1. basisbegreber om risikostyring og ledelse på plads
2. indsigt i at anvende risikostyring indenfor forskellige områder
3. mulighed for videndeling og afprøvning i praksis

Din arbejdsgivers udbytte 
Din medarbejder kan 
1. tage ansvar for at bidrage til risikostyring
2. videndele og inspirere andre i organisationen
3. bruge risikostyring pragmatisk og i et bredere perspektiv 

 


Tidspunkt
Kurset er fra kl. 9.00 – 16.00

Kursusledelse
Senior Manager Anita B. Petersen, AlfaNordic A/S og Ethics & Compliance Officer Susan Bordrup, GSK.

Kursussekretær
Andreas Goldschadt, ag@pharmakon.dk, 4820 6263
Vi anvender cookies til at huske nogle af de valg, du foretager på hjemmesiden. Læs mere her learn more