rengoeringsassistent-1

Erfaren og ansvarsfulderengøringsassistent søges til et af Danmarks bedste konferencecentre

Hos Pharmakon i Hillerød mangler vi to kollegaer i vores rengøringsteam. Er du mon en af dem?

Pharmakon Konferencecenter er et professionelt konferencecenter, hvor vi er stolte af at have en af branchens højeste gæstetilfredshedsscorer og er for femte år i træk blevet nomineret til årets konferencecenter. Vi ser tingene fra gæstens perspektiv, så dine evner til at sætte dig i gæstens sted vægtes højt.

Vi tilbyder 35 timers ugentlig arbejdstid inklusive pauser, hvor du arbejder mandag til fredag fra kl. 05.30 til kl. 12.30. Weekendarbejde kan forekomme og planlægges for 4 uger ad gangen. Du bliver en del af et team på i alt 11 kollegaer.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte daglig rengøring af fællesarealer og hotelværelser. Derudover vil der være ad hoc-opgaver. Du skal kunne kommunikere på dansk eller engelsk samt kende værdien af god service.

Kvalifikationer

  • Du er udadvendt, serviceminded og positiv
  • Du arbejder grundigt, effektivt og engageret
  • Du har øje for detaljer
  • Du er pålidelig og fleksibel
  • Du interesserer dig for bæredygtighed og passer på miljøet i din hverdag
  • Du har erfaring fra hotel eller konferencecenter

Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads i en professionel organisation
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Gratis adgang til fitnessrum på Pharmakon
  • Et godt arbejdsmiljø med skønne kollegaer

Hvis du mener, at du opfylder ovenstående kvalifikationer og har lyst til at blive en del af vores team, så send os dit CV via Jobindex senest søndag den 22. september 2024.
Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Om Pharmakon

Pharmakon Konferencecenter betjener både konferencegæster og studerende. Pharmakon er et konferencecenter, hotel og uddannelsescenter. Vores gæster kommer fra både det offentlige og private erhvervsliv. Konferencecenteret er med sine 136 værelser og mere end 30 konference- og mødelokaler et af Nordsjællands største konferencecentre. Samtidig danner vi rammerne for farmakonomuddannelsen, hvor de studerende bor på Pharmakon under deres teoretiske uddannelse. Vi er stolte af at have en af branchens højeste gæstetilfredshedsscorer. Vi arbejder med bæredygtighed for at minimere unødig brug af kemi og ergonomi for at passe på os selv.