kok-konditor_1200x630-95blend

Til vores F&B-team søger vi både en dessertkok og en kok

Vi søger to nye kollegaer

Vil du arbejde på et af Nordsjællands bedste konferencecentre?

Brænder du for dessertkunsten, hvor gæsten, smag og kreativitet er i centrum, og trives du med at tage ansvar for mange forskellige dessertopgaver, der rummer alt fra sunde brød, pausesnacks til velsmagende kager og menu desserter eller 

brænder du for kokkefaget, hvor gæsten og håndværket er i centrum, og trives du med at tage ansvar for mange forskellige kokkeopgaver, der rummer alt fra det varme og kolde køkken til salater, buffeter og konferencemenuer om aftenen?

så er det dig vi  står og mangler.

Pharmakon Konferencecenter er et professionelt konferencecenter, hvor vi er stolte af at have en af branchens højeste gæstetilfredshedsscorer og er for femte år i træk blevet nomineret til årets konferencecentret. Vi ser tingene fra gæstens perspektiv, så dine evner til at sætte dig i gæstens sted vægtes højt inklusive dine kreative og høje faglighed.

Vi passer godt på vores medarbejdere

Ligesom vi kræser for vores gæster, kræser vi også for vores medarbejdere. Du får hele vores trivselspakke med god pension, sundhedsforsikring, sociale arrangementer, løbende videreuddannelse, massageordning og en vagtplan, der altid er lagt mindst 4 uger ud i fremtiden. Vi ønsker, at du har det godt, og at du udvikler dig, så du hele tiden bliver bedre.

Pharmakon holder lukket mellem jul og nytår og 4 uger i sommerferien.

Fokus på gæsten gør os til et af Danmarks bedste konferencecentre

Du har altid fokus på at hjælpe vores gæster. Det gør du i samarbejde med dygtige og erfarne kolleger, der er klar til at hjælpe, så vi sammen skaber den bedste oplevelse for vores gæster. Du bliver en del af et stærkt fagligt F&B team på 26 kollegaer, heraf 16 i køkkenteamet inkl. 2 kokkeelever. Du vil være med til at udvikle kvaliteten og standarden i køkkenet sammen med det øvrige team.

Vores køkken

Vi er kendt for vores gode køkken, der arbejder med råvarer i sæson hvor smag og kvalitet er en naturlig del af den måde vi arbejder og tænker på. Vi sætter en ære i at lave tingene fra bunden og den faglige udvikling hvor vi sammen inspirerer hinanden. Vi har ingen a la carte restaurant, men betjener både konference- og hotelgæster, farmakonomstuderende og kolleger enten fra buffet eller tallerkenservering.

Vi arbejder med bæredygtighed, hvor du som medarbejder bliver en del af en virksomhed som tænker på miljøet og klimaet med et stort fokus på at minimere madspild og vores co2 aftryk både fra gæster og i produktionen. Vi har det Det Økologiske Spisemærke i bronze, er medlem af Danmark imod Madspild og er i gang med at blive Svanemærkecertificeret.

Vores nye kollegaer

Vi ser gerne, at du

  • er faglært kok/konditor, hvor smag og kvalitet er en naturlig del 
  • er passioneret og besidder en faglig stolthed
  • er kreativ, nytænkende og tager initiativ
  • brænder for faget og følger med i nye trends
  • har lyst til at arbejde med udvikling af grønne retter og allergikost
  • arbejder selvstændigt, struktureret og har et godt overblik, også når vi har travlt
  • planlægger arbejdsdag effektivt og har evnen til at tænke langsigtet
  • indgår i en fleksibel vagtplan med både morgen- og aftenvagter
  • er en god teamplayer og rollemodel for vores kokkelever
  • er fleksibel og kan tænke helhedsorienteret
Arbejdsopgaver for vores dessertkok
  • produktion og udvikling af frokost- og aftendesserter, kager og petitfour
  • produktion og udvikling af alle former for chokoladearbejde
  • produktion og udvikling af salte snacks og sunde snackbarer
  • produktion af kage til de farmakonomstuderende og personale
  • produktion af specialopgaver og medansvar for dagens brødproduktion morgen, frokost og aften
  • anretning af dagens ostefade og garniture hertil
  • vedligeholdelse af egenkontrol, hygiejne og kontrol af varer
  • vedligeholdelse og udvikling af vores arbejde med at minimerer madspild og vores bæredygtige tankegang
Arbejdsopgaver for vores kok
  • produktion og udvikling af det kolde og varme køkken
  • produktion og udvikling af grønne salater, vegetarmad og allergikost
  • produktion og udvikling af aftenmenuer
  • pasning af buffeter og gæstekontakt
  • vedligeholdelse af egenkontrol, hygiejne og bestilling og kontrol af råvarer
  • vedligeholdelse og udvikling af vores arbejde med at minimerer madspild og vores bæredygtige tankegang
Vi tilbyder
  • en attraktiv vagtplan med vagter mandag til fredag i tidsrummet fra kl. 6.00 til ca. 20.30. Weekendarbejde vil forekomme
  • jobbet er i gennemsnit 37 timer om ugen inkl. frokost
  • en travl og afvekslende arbejdsdag, som du kan være med til at præge
  • en trivselspakke, der inkluderer pension og sundhedsforsikring
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt
jesper_soerensen
Jesper Sørensen
Køkkenchef
+45 48 20 62 23

Interesseret?

Du søger stillingen ved at uploade dit CV via Jobindex

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send dit CV allerede i dag og senest den 22. september 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Pharmakon

Pharmakon er et konferencecenter, hotel og uddannelsescenter. Vores gæster kommer fra både det offentlige og private erhvervsliv. Konferencecenteret er med sine 136 værelser og mere end 30 konference- og mødelokaler et af Nordsjællands største konferencecentre. Samtidig danner vi rammerne for farmakonomstudiet, hvor de studerende bor under deres teoretiske uddannelse.

Pharmakon a/s har 140 medarbejdere, hvoraf 50 medarbejdere er ansat i konferencecentret. Vi er kendt for vores fantastiske køkken og høje service med fokus på intelligent service. Vi stiller optimale rammer og service til rådighed for gennemførelse af konferencer, kurser og møder. Vi har et højt aktivitetsniveau med mere end 34.000 overnattende gæster om året.