Vi har ønsker at styrke vores F&B team med endnu en kreativ og passioneret kok
Brænder du for kokkefaget, hvor gæsten og håndværket er i centrum, og trives du med at tage ansvar for mange forskellige kokkeopgaver til vores konferenceforplejning, der rummer alt fra det varme og kolde køkken til salater, buffeter og konferencemenuer om aftenen, så er det lige dig, vi står og mangler.
Pharmakon Konferencecenter er et professionelt konferencecenter, hvor vi er stolte af at have en af branchens højeste gæstetilfredshedsscorer. Vi ser tingene fra gæstens perspektiv, så dine evner til at sætte dig i gæstens sted vægtes højt inklusive dine kreative evner og høje faglighed.
Vi passer godt på vores medarbejdere
Ligesom vi kræser for vores gæster, kræser vi også for vores medarbejdere. Du får hele vores trivselspakke med god pension, sundhedsforsikring, sociale arrangementer, løbende videreuddannelse, massageordning og en vagtplan, der altid er lagt mindst 4 uger ud i fremtiden. Vi ønsker, at du har det godt, og at du udvikler dig, så du hele tiden bliver bedre.
Pharmakon holder lukket mellem jul og nytår og 4 uger i sommerferien.
Fokus på gæsten gør os til et af Danmarks bedste konferencecenter
Du har altid fokus på at hjælpe vores gæster. Det gør du i samarbejde med dygtige og erfarne kolleger, der er klar til at hjælpe, så vi sammen skaber den bedste oplevelse for vores gæster. Du bliver en del af et stærkt F&B team på 27 kollegaer, heraf 17 i køkkenteamet. Du vil være med til at udvikle kvaliteten og standarden i køkkenet sammen med det øvrige team.
Vores køkken
Vi er kendt for vores gode køkken, der anvender årstidens bedste råvarer. Vi sætter en ære i at lave tingene fra bunden. Vi har ingen a la carte restaurant, men betjener både gæster, studerende og kolleger enten fra buffet eller tallerkenservering.
Vi arbejder med bæredygtighed for at minimere madspild og vores co2 aftryk både fra gæster og i produktionen, og så har vi det Det Økologiske Spisemærke i bronze.