rengoeringsassistent_6000x2500

Erfarne og ansvarsfulde rengøringsassistenter søges til et af Danmarks bedste konferencecentre

Pharmakon Konferencecenter i Hillerød er et professionelt konferencecenter, hvor vi er stolte af at have en af branchens højeste gæstetilfredshedsscorer. Vi arbejder med bæredygtighed for at minimere unødig brug af kemi og ergonomi for at passe på os selv.

Vi søger yderligere tre medarbejdere til vores rengøringsteam.

To af stillingerne er på 35 timer om ugen inklusive pauser. Arbejdstiden er primært mandag til fredag fra kl. 05.30-12.30. Weekendvagter kan forekomme og vagtplaneres for 4 uger ad gangen.

Arbejdsopgaverne omfatter daglig rengøring af fællesarealer og hotelværelser. Derudover vil der være ad hoc-opgaver. Det er et krav, du kan tale og læse enten dansk eller engelsk.

Den sidste stilling er på 25 timer om ugen og omfatter rengøring af konferenceværelser og fællesarealer, rengøring af kontorer samt ad hoc-opgaver. Arbejdstiden er på alle hverdage fra kl. 14.30–19.30.

Kvalifikationer:

  • Du er udadvendt, humørfyldt og serviceminded.
  • Du arbejder grundigt, engageret og effektivt.
  • Du har øje for detaljen.
  • Er mødestabil og fleksibel.
  • God til at arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et team.
  • Fordel hvis du har erfaring med rengøring og gerne fra hotel eller konferencecenter.

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads i en professionel organisation.
  • Pension, sundhedsforsikring og 6. ferieuge.
  • Gratis adgang til fitnessrum på Pharmakon.
  • Et godt arbejdsmiljø med skønne kollegaer.

Hvis du mener, at du opfylder ovenstående kvalifikationer og har lyst til at blive en del af vores team, så send din ansøgning og CV via Jobindex senest søndag den 2. april 2023.

Vi indkalder løbende til samtaler og glæder os til at høre fra dig.

Om Pharmakon

Pharmakon Konferencecenter betjener både konferencegæster og studerende

Pharmakon er et konferencecenter, hotel og uddannelsescenter. Vores gæster kommer fra både det offentlige og private erhvervsliv. Konferencecenteret er med sine 136 værelser og mere end 30 konference- og mødelokaler et af Nordsjællands største konferencecentre.

Samtidig danner vi rammerne for farmakonomuddannelsen, hvor de studerende bor på Pharmakon under deres teoretiske uddannelse.

Vi er stolte af at have en af branchens højeste gæstetilfredshedsscorer. Vi arbejder med bæredygtighed for at minimere unødig brug af kemi og ergonomi for at passe på os selv.