Vi søger en rengøringsassistent til Pharmakon Konferencecenter

Vi søger en rengøringsassistent for at fuldende vores rengøringsteam på 7 medarbejdere. Arbejdstiden vil være 35 timer om ugen og ligger primært i tidsrummet kl. 5.30 til 13.00 på hverdage. Weekendarbejde kan forekomme.

Pharmakon konferencecenter er et professionelt konferencecenter. Vi er stolte af at have en af branchens højeste gæstetilfredshedsscorer, og det stiller samtidig store krav til vores medarbejdere. Vi ser tingene fra gæstens perspektiv, så dine evner til at sætte dig i gæstens sted vægter højt.

Vi forventer, at du er på, har et stort servicegen, kan lide at gøre rent og trives i et travlt og afvekslende miljø.

Konferencecenteret er med sine 136 værelser og mere end 30 konference- og mødelokaler et af Nordsjællands større konferencecentre.

Dine arbejdsopgaver:

  • Rengøring af konferencelokaler, hotelværelser, gangarealer og øvrige gæsteområder samt personalefaciliteter
  • Vedligeholdelse af egne daglige arbejdsmaterialer, såsom vogne, redskaber samt gulvmaskiner er en naturlig del af arbejdet

Vi forventer, at du:

  • er serviceminded og kan arbejde selvstændigt
  • er smilende med et godt humør
  • er mødestabil og ansvarsbevidst
  • kan bevare overblikket, også når det går stærkt
  • taler både dansk og engelsk
  • har rengøringserfaring fra hotel eller anden servicevirksomhed
  • er i god fysisk form

Vi tilbyder:

  • en attraktiv arbejdsplads med et interessant og afvekslende arbejde.
  • gode løn- og ansættelsesforhold, der bl.a. inkluderer pension og behandlingsforsikring.
  • en afvekslende hverdag med mulighed for selv at præge opgaverne
  • at være en del af et team på 6 engagerede medarbejdere
  • et arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden, og hvor trivsel sættes højt

Du har en intention om at gøre en positiv forskel og bidrage til, at vores gæster og dine kolleger trives i et godt miljø. Vi løfter altid i flok og har fokus på samarbejde på tværs af organisationen.

Er du passioneret og har de kompetencer, der matcher jobbet, håber vi, at annoncen har vagt din interesse. Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen

Er du velkommen til at kontakte oldfrue Karina Sivertsen på ksi@pharmakon.dk.

Interesseret?

Ansøgning samt CV sendes pr. mail til personale@pharmakon.dk senest den 24. maj 2021. Vi afholder løbende samtaler

Om Pharmakon

Pharmakon er både et konferencecenter og uddannelses- og udviklingscenter og har 130 medarbejdere. I konferencecentret er vi 45 medarbejdere fordelt i reception/booking/salg, rengøring, køkken/restaurant og teknisk afdeling. Vi er kendt for vores fantastiske køkken og vores høje serviceniveau. Vi har et højt aktivitetsniveau med mere end 34.000 overnattende gæster om året.