pharmakon_sept2018_2k-px-110_undervisningslokale

Vil du uddanne fremtidens farmakonomer?

Har du lyst til at undervise på en videregående uddannelse og være en del af en entusiastisk og kompetent undervisergruppe? På Farmakonomskolen i Hillerød uddanner vi fagligt dygtige farmakonomer, der hver dag gør en forskel for borgere, medicinbrugere, medicinsikkerhed og samfundet.

Nu har du en unik mulighed for at sætte dit præg på fremtidens farmakonomer.

Vi søger en underviser til farmakonomuddannelsen i fuld tid fra 1. oktober 2020.  

Som underviser på Farmakonomskolen

  • får du hurtigt en varieret hverdag med undervisning i fag som fx patologi, farmakologi, farmaci, laboratorieøvelser, kommunikation, medicinsk sociologi, lovforståelse
  • kommer du tæt på de enkelte studerende i klasseundervisningen og bliver engageret i at udvikle de studerende fagligt
  • får du desuden opgaver som at udvikle undervisning, eksaminere og holde kurser både i Hillerød og det øvrige Danmark.

Om dig

Vi ønsker os, at du

  • er farmaceut
  • har flere års erhvervserfaring fra sygehusapotek eller privat apotek
  • har arbejdet sammen med farmakonomer og farmakonomstuderende
  • er fagligt stærk og interesseret i at udvikle dig selv og dine faglige kompetencer
  • har stærke formidlingskompetencer, lyst til at undervise farmakonomstuderende, og gerne erfaring med undervisning 
  • kan formulere dig præcist både skriftligt og mundtligt
  • er erfaren bruger af programmer i Microsoft Office 365

Opkvalificering

Hvis du ikke har pædagogisk efteruddannelse, vil du indgå i vores pædagogiske opkvalificering. Det er dog vigtigt, at du allerede nu brænder for at undervise, da det er kerneopgaven.

Du får desuden et introduktionsforløb og en mentor, der fungerer som din sparringspartner det første år.

Om kollegaerne

Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab med 32 dygtige og engagerede kollegaer, der gennem stor videndeling og samarbejde hjælper hinanden med at blive endnu bedre.
Alle glæder sig til at tage imod dig.
Farmakonomskolen ligger på Pharmakon a/s.

pha_1599
Vil du vide mere, så kontakt
mette_skjoett
Mette Skjøtt
Sektionsleder, Cand.pharm.
+45 48 20 62 85
hanne_dagmar_raaberg
Hanne Dagmar Raaberg
Sektionsleder, Cand. mag.
+45 48 20 60 54
hassan_salmasi
Hassan Salmasi
Uddannelseschef, Cand.pharm.
+45 48 20 62 80

Interesseret?

Send:

  • din ansøgning
  • dit CV
  • dit eksamensbevis inkl. karakterer for både din bachelor og kandidatgrad
  • en kort video på højest ét minut, hvor du præsenterer dig selv og fortæller os, hvorfor du gerne vil være Farmakonomskolens nye underviser.

Vi vurderer ansøgninger, hvor alle ovennævnte elementer indgår.

Vi skal have modtaget din ansøgning, CV, eksamensbevis samt video senest den 3. august 2020. Ansøgningen skal uploades via www.pharmakon.dk/sendtil, hvor du skal vælge ”Jobansøgning til Pharmakon”, som modtager. Videoen kan evt. sendes som link via Microsoft OneDrive.

Vi forventer at påbegynde samtaler fra uge 33.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2020. Dine løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Pharmakon a/s og Pharmadanmark.

Kort om Pharmakon

Farmakonomskolen har til huse på Pharmakon i Hillerød. Pharmakon er et anerkendt uddannelses- og udviklingscenter for farmaceutisk praksis.

Du vil derfor få mere end 100 nye kollegaer ud over dine kolleger på farmakonomuddannelsen. Pharmakons øvrige aktivitetsområder er efter- og videreuddannelse, der henvender sig til ledere og medarbejdere i apotekssektoren og lægemiddelindustrien.

Pharmakon har en internationalt anerkendt forsknings- og udviklingsenhed inden for apotekspraksis.