adobestock_157106129_spoergsmaal

Ofte stillede spørgsmål om kurser

Her er samlet nogle typiske spørgsmål, som vores kursister stiller os. Forhåbentlig kan du bruge svarerne. Hvis dit spørgsmål ikke er på listen, så tøv ikke med at kontakte os.

Spørgsmål og svar om kurser
  • Hvilket sprog undervises der på?

    De fleste kurser afholdes på dansk. Enkelte kurser afholdes på engelsk. Kursusbeskrivelsens sprog er det samme, som det sprog underviserne bruger på kurset.
  • Får jeg noget at spise på kurset?

    Hvis det ikke specifik er nævnt, er der altid pauseserveringer og frokost inkluderet i kurset. Forsætter kurset om aftenen, er der også aftensmad. Hvis der er angivet, at der ikke er mad med på kurset, kan du købe spisebilletter i vores reception.
  • Jeg er på speciel diæt, eller jeg kan ikke tåle visse fødevarer, hvad gør jeg?

    Når du tilmelder dig kurset, får du tilsendt et link til appen, OKAYFOOD. Der kan du oprette din madprofil. Vi får automatisk besked om, hvilke arrangement du skal deltage i, og hvad vi skal tage hensyn til i forhold til din kost. Via appen behandles dine personfølsomme data korrekt jf GDPR.
  • Er kurset med overnatning?

    Under prisen på kurset kan du se, om overnatning er med. Hvis ikke, og du har brug for overnatning, kan du bestille det, når du bestiller kurset. Fik du ikke bestilt overnatning sammen med kurset og får brug for det, kontakter du kursusadministrationen.
  • Hvornår modtager jeg en faktura?

    Typisk modtager du en faktura, inden kurset starter.