d_dsc3774-kopier

Job på Pharmakon

Vi er ca. 140 kollegaer. Vi leverer efter- og videreuddannelse samt konsulentydelser til ledere og medarbejdere i apotekssektoren og life science industrien. Vi arbejder med forskning og udvikling inden for apotekspraksis. Pharmakon driver farmakonomuddannelsen – en uddannelse på professionsbachelorniveau. Endelig byder Pharmakon Konferencecenter alle velkomne, som har brug for lokaler til små og store møder, kurser eller konferencer.

Ledige jobs (3)
Er du på udkig efter et spændende job i dit kommende sabbatår? Et job, hvor du kan lære en masse og få erfaringer, der kan bruges i fremtiden? Vi leder efter nye picco’er (m/k), der er klar til at hoppe ind i et sjovt og lærerigt miljø hos Pharmakon.
Kontakt
Morten Topp
4820 6100
mto@pharmakon.dk
Ansøgningsfrist
7. jun. 2026
Læs mere
Apotekernes sundhedsfaglige opgaver udvikler sig – og vi søger dig, der som vores udviklingskonsulent vil være med i det arbejde.
Kontakt
Master of Public Health
Sara Elgaard Frantzen
4820 6190
sef@pharmakon.dk
Ansøgningsfrist
27. maj 2026
Læs mere
Er du farmaceut med stærk faglighed, som motiveres af at formidle det komplekse, så det giver mening i praksis?
Kontakt
Cand.pharm., Ph.d.
Charlotte Verner Rossing
4820 6376
cr@pharmakon.dk
Ansøgningsfrist
27. maj 2026
Læs mere

Medarbejdertilfredsheden er høj

Pharmakon arbejder med medarbejdertilfredshed, så vi forsat kan udvikle os og blive ved med at være en af Danmarks bedste arbejdspladser. Medarbejdertilfredsheden er meget høj (4,9 på en 5-skala) og viser, at vi er glade for at arbejde på Pharmakon. I 2018 var vi den 17. bedste mellemstore arbejdsplads i Danmark målt af Great Place to Work®. Placeringen skyldes en medarbejdertilfredshedsundersøgelse og en beskrivelse af Pharmakons vilkår.

I 2014 blev vi kåret som Danmarks sundeste virksomhed.

Trivsel

Vi har et trivselskoncept, ”Pharmakon i Trivsel”, i daglig tale ”PIT”, som alle medarbejdere har stor indflydelse på. Det sikrer, at der er trivselstilbud til alle, fx forskellig former for motion enten i vores motionsrum eller ved deltagelse i lokale konkurrencer, fokus på at spise sundt, og sociale aktiviteter, hvor vi mødes for at fejre Elvis’ fødselsdag eller sammen med vores familier holder juletræsfest.

img_2159_trivsel