At afdække apotekernes brug af AI i hverdagen på apoteket, og om og hvordan brugen af AI påvirker apoteksmedarbejdernes opfattelse af deres og apotekets rolle.
Baggrund
Kunstig intelligens (AI) vinder hastigt indpas i sundhedssektoren, herunder i apotekspraksis. Internationale studier peger på, at AI kan understøtte opgaver som medicinrådgivning, kundeservice og klinisk beslutningsstøtte (1-3). I Danmark er der begrænset viden om, hvordan private apoteker anvender AI, hvilke opgaver på apotek AI understøtter, og om og hvordan AI har indflydelse på apoteksmedarbejdernes opfattelse af deres rolle.
Formålet besvares ved følgende problemstillinger:
1. I hvilket omfang anvender apoteker AI i hverdagen?
2. Til hvilke opgaver anvendes AI?
3. Hvilke holdninger har apoteksmedarbejderne til brug af AI på apotek?
4. Oplever apoteksmedarbejderne at brug af AI har indflydelse på deres faglige rolle, og hvordan?
Udbyttet for apoteket
Ved at deltage bidrager apoteket med værdifuld viden og erfaring, som giver et samlet indblik i, hvordan AI anvendes i dansk apotekspraksis. Dermed er apoteket med til at forme dialogen om muligheder og udfordringer – herunder behov for kompetenceudvikling – og sikre, at sektoren er rustet til fremtidens digitale løsninger.
Design og metode
Projektets gennemføres som en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere på private apoteker i Danmark (farmaceuter, farmakonomer, apotekere, studerende).
Der udarbejdes et elektronisk spørgeskema, som pilottestes på to apoteker. Spørgeskemaet distribueres derefter via Netværk for Udvikling af Apotekspraksis og på LinkedIn.
Der foretages en deskriptiv analyse af data og tematisk analyse af åbne svar.
Spørgeskema – centrale temaer
• Baggrundsoplysninger
• Brug af AI
• Integration i hverdagen
• Holdning og opfattelse af deres og apotekets rolle
• Åbne spørgsmål
Tidsplan
̵ Forår 2026 Projektbeskrivelse for styregruppen i NUAP
̵ Forår 2026 Udarbejdelse af dataindsamlingsværktøjer
̵ Sommer/efterår 2026 Dataindsamling
̵ Efterår 2026 Analyse og formidling
Formidlingsplan
Resultaterne vil blive formidlet på FIP 2026 i Canada.
Desuden formidles i fagblade og på Facebookgruppen for NUAP og Pharmakon-Apotek LinkedIn.
Referencer
1. Simpson MD, Qasim HS. Clinical and Operational Applications of Artificial Intelligence and Machine Learning in Pharmacy: A Narrative Review of Real-World Applications. Pharmacy. 2025;13(2):41.
2. Alam A, Shah SS, Rabbani SA, El-Tanani M. The Role of Artificial Intelligence in Pharmacy Practice and Patient Care: Innovations and Implications. BioMedInformatics. 2025;5(4):65.
3. Chalasani SH, Syed J, Ramesh M, Patil V, Pramod Kumar TM. Artificial intelligence in the field of pharmacy practice: A literature review. Explor Res Clin Soc Pharm. 2023;12:100346.