netvaerk-for-udvikling-af-apotekspraksis-logo-baggrund

PEP-fløjte instruktion på de danske apoteker- hvordan nyttiggøres materialet - NYT PROJEKT

Projektet undersøger, hvordan det udarbejdede materiale til PEP-fløjte instruktion på danske apoteker kan nyttiggøres bedst muligt. Fokus er på at identificere barrierer og fremmende faktorer for implementering og brug af materialet, som offentliggøres på Apotekerforeningens medlemsnet i 2025.

Baggrund

Som det eneste sted i sundhedssektoren, kan du på et apotek møde højt uddannede sundhedsprofessionelle uden at skulle bestille tid.

I “Sektorkrav for rådgivning” skriver Danmarks Apotekerforening at kunden altid skal tilbydes behovstilpasset rådgivning af høj faglig kvalitet, både i skranken og ved sundhedsydelser.

Det er tydeligt ud fra benchmark udgivet af Apotekerforeningen, at der er stor forskel på hvordan de enkelte apotekere lykkedes med implementering af sundhedsydelserne. Når en ny sundhedsydelse skal leveres på landets apotekere, udarbejder Apotekerforeningen materiale, der støtter implementeringen.

Til rådgivning i PEP-fløjte instruktion er der udviklet materiale bestående af manual, protokoller og blanket. Dette materiale offentliggøres på medlemsnettet i sommeren 2025.  

Med udgangspunkt i ovenstående materiale, ønskes det at undersøge hvilke parametre, der kan have indflydelse på anvendelsen af det materiale Apotekerforeningen stiller til rådighed.

I dette projekt tages udgangspunkt i teorien

“The Consolidated Framework for Implementation Research” (CFIR).
I CFIR undersøges for barrierer og facilitatorer indenfor flg.:

  • Hvilken type intervention er der tale om
  • Ydre omstændigheder
  • Indre omstændigheder
  • Individer involveret
  • Processen

I dette projekt har vi valgt primært at fokusere på at undersøge aspekter indenfor “indre omstændigheder”.

Formål

Med baggrund i det udarbejdede materiale til PEP-fløjte instruktion ønskes undersøgt hvordan et sådant materiale kan nyttiggøres. Med projektet ønsker vi at kortlægge, hvad der udfordrer og hvad der fremmer nyttiggørelsen af materialer på apoteket.

I forbindelse med materialet til PEP-fløjte instruktion bliver offentliggjort på Apotekerforeningens medlemsnet, vil projektgruppen i efteråret 2025 teste flg.:

Hvordan bliver materialet brugt?

Hvilke faktorer/barrierer har forhindret at materialet bliver brugt?

Igennem hvilke medier har man fået oplysninger om instruktionen/materialet?

Hos de deltagere, der bruger materialet, vil vi undersøge hvilke faktorer der har betydning for implementering og kendskab til materialet?

Projektets design og metode

Materialet markedsføres via flere forskellige medier som fx FB, LinkedIn, Apotekerforeningens medlemsnet.

Der udarbejdes en plan for og afholdes et optaget webinar hvor materialet gennemgås og instruktionen demonstreres.

Der laves en Podcast hvor en apoteksmedarbejder og en lungesygeplejerske interviewes, og der erfaringsudveksles.

Der indsamles data både kvantitativt via spørgeskema til alle landet apoteker og kvalitativt via interviews af enkelte tovholdere.

Spørgeskema via Forms/Red cap.

Interview foretages via Teams eller fysisk.

Tidsplan

April 2025: Projektbeskrivelse til NUAP

Maj - start juni 2025: Endelig projektbeskrivelse

August 2025: Materialet ligger klar på medlemsnettet

September: Massiv markedsføring via forskellige informationskanaler

September: Udarbejdelse af webinar

Oktober: Offentliggørelse af webinar

November 2025: Optagelse og offentliggørelse af podcast om PEP-fløjte instruktion

December 2025: Indsamling af data (uge 48-51)

Januar 2026: Databehandling og projektskrivning

Marts 2026: Ansøge om deltagelse til FIP 2026 med poster

Formidlings og spredningsplan:

Resultaterne skal formidles gennem Netværk for Udvikling af Apotekspraksis (NUAP).

En artikel i Farmaci.

Deltagelse i FIP 2026 med poster

Organisering

Lone Søndergaard, farmaceut, Firkløver apotekerne i Horsens og Brædstrup

Lisbeth Haagen, farmaceut, Aarhus Åbyhøj Apotek

NUAP

Dette projekt hører under Netværk for Udvikling af Apotekspraksis

Projektfakta
Finansiering
Arbejdstiden er finansieret af de pågældende apotekere.
Kontakt
Startdato
1. apr. 2025
Publikationer