Dette kursus med aftenaktiviteter og overnatning giver dig et solidt GMP-grundlag. Du lærer via cases, opgaver og GMP-spil. Kurset giver dig også mulighed for at netværke med andre, der er nye i life science.
GMP (Good Manufacturing Practice) er regler og standarder, som sikrer, at lægemidler bliver fremstillet ensartet og sikkert. GMP skaber kvalitet, sporbarhed og patientsikkerhed.
På kurset får du en solid intro til GMP og EU’s regler for fremstilling af lægemidler.
Du får en grundforståelse for krav, ansvar og det mindset, der skal til for at arbejde i et GMP-reguleret miljø.
Du bliver introduceret til life science-industrien og lægemidlets vej til markedet. Du ser sammenhængen mellem lovkrav, kvalitet og patientsikkerhed. Vi går i dybden med EU-GMP-reglerne (EudraLex Vol. 4).
Du arbejder med centrale emner som farmaceutisk kvalitetssystem, risikostyring, krav til produktion, personale, lokaler og udstyr samt dokumentation.
Undervisningen veksler mellem oplæg, dialog og opgaver. Du arbejder også med et interaktivt GMP-spil, som tager udgangspunkt i typiske hverdagssituationer. Spillet giver gode drøftelser og gør det lettere at omsætte GMP til praksis.
Ud over det stærke faglige indhold tilbyder kurset et format, der giver optimale rammer for fordybelse, dialog og værdifuldt netværk.
Kurset strækker sig over to dage med overnatning. Første dag afvikles undervisningen kl. 9.00–21.00 og anden dag kl. 9.00–16.00.
Overnatningen tilfører en ekstra dimension til kurset ved at skabe tid og rum til refleksion, fordybelse og netværk på tværs af deltagere – og styrker dermed dit samlede læringsudbytte markant.
Al forplejning er inkluderet i prisen.
Dette kursus kan også flyttes ud i virksomheden – se her.
Du kan finde kurset på engelsk her.
Kursusansvarlig på dette kursus:
Tine Gjerding Dahlberg, uddannelseskonsulent, Pharmakon
Kurset er et 2-dages kursus med overnatning.
Dag 1: 09.00 – 21.00
Dag 2: 09.00 - 16.00