Optimer dit eget apotek – individuel afsluttende opgave i apoteksøkonomi

Kom godt i mål – optimer dit eget apotek

Brug det, du har lært, på dit eget apotek og få sparring og feedback undervejs.

Har du gennemført alle kurser i apoteksøkonomi, kan du afslutte med en skriftlig opgave. Opgaven inddrager alle værktøjer, du har lært at bruge på de foregående kurser. Du skal have gennemført de foregående kurser for at skrive opgaven (evt. bortset fra det grundlæggende kursus).

Der er ikke fremmøde. Den skriftlig opgave og dens struktur bliver introduceret gennem en video. Derudover modtager du en skabelon, som opgaven skal laves over. Du har mulighed for tre online-møder med en vejleder undervejs efter dit behov. Vejlederen retter din opgave og giver feedback. Du skal forvente at bruge i omegnen af 75 timer på opgaven.

 

Lederudviklingskonsulent Tine Emilie Pedersen og chefkonsulent Karsten Riis, Danmarks Apotekerforening

Kursusfakta
Niveau
Specialiserede
Format
Certificering
Pris
3.100 kr. ekskl. moms
Tilmeld dig her
Start når det passer dig, Online

Dine fordele ved at vælge dette kursus

Dit udbytte

Du har et samlet overblik over dit apoteks økonomi

  • Du lærer at arbejde med dit eget apoteks regnskab
  • Du kan prioritere og iværksætte vigtige forbedringer for at optimere apotekets indtjening
  • Du analyserer dit apotek med hensyn til bemanding og indtjening
  • Du laver handlingsplaner for de vigtigste forbedringer.

Din virksomheds udbytte

  • Apoteket får en dybdegående analyse og vurdering af muligheder for økonomiske forbedringer
  • Apoteket får handlingsplaner for de vigtigste forbedringer.

Kursusagenda

Du arbejder med:

  • Dit eget apoteks regnskab til Lægemiddelstyrelsen, omsætningsstatistik og data fra apotekssystemet, fx belastningsstatistikker
  • Analyse af dit apotek med hensyn til at optimere indtjeningen og bemandingen
  • Apoteket set med dine kunders øjne med hensyn til fx tilgængelighed, indretning og ventetid
  • Handlingsplaner for de vigtigste forbedringer.
Tilmeld dig her
Start når det passer dig, Online