Genordination 2.0 - omfang og brug af genordination

Om projektet

Genordination ved behandlerfarmaceuter blev introduceret i juli 20191. Det giver autoriserede behandlerfarmaceuter mulighed for med baggrund i bekendtgørelsen at genordinere udvalgte lægemidler. Siden introduktionen er 1020 farmaceuter blevet uddannet.

  • Hvordan og hvor meget anvendes genordination i dag?
  • Hvordan håndterer behandlerfarmaceuten genordination?

I 2020 blev gennemført en kortlægning af udbredelsen af genordination i NUAP. Denne undersøgelse vil supplere data fra kortlægningen i 2020.

Formål

At beskrive art og omfang samt implementering af genordination blandt uddannede behandlerfarmaceuter for en 30-dages periode.

  • Deskriptive data for alle genordinationer herunder køn, alder samt typen af lægemidler2
  • Deskriptive data for processen for genordination herunder hvem, der assisterer behandlerfarmaceuten
  • Kvalitative data for implementering af genordination herunder ideer til implementering samt oplevede udfordringer ved genordinationsprocessen.
  • Deskriptive data for hvem, der har besvaret spørgeskema herunder alder og region

Projektets design og metode

Med udgangspunkt i projektets formål udarbejdes et elektronisk spørgeskema i Forms, som ønskes besvaret af uddannede behandlerfarmaceuter.

Spørgeskemaet udsendes elektronisk via e-mail til alle uddannede behandlerfarmaceuter, ligesom det promoveres igennem NUAP.

Behandlerfarmaceuten skal besvare spørgeskemaet på basis af de seneste 30-dage, baseret på apotekets dokumentation for genordinationer

Data der ønsket indsamlet:

  • Deskriptive data på behandlerfarmaceut
  • Deskriptive data på genordinerede lægemidler
  • Deskriptive data på, hvem der bidrager til processen
  • Deskriptive data på tidspunkt for genordination (hvis muligt)
  • Kvalitative data (åbne spørgsmål) til, hvilke tiltag der er gjort på apoteket for at implementere genordination

Alle data indsamles og behandles anonymt

Tidsplan

Februar 2024 til juni 2024

Organisering

  • Charlotte Rossing, Forsknings- og Udviklingschef, Farmaceut, Ph.d., Forsknings og Udvikling, Pharmakon.
  • Bjarke Abrahamsen, Udviklingskonsulent, Farmaceut, Ph.d., Forskning og Udvikling, Pharmakon
  • Lotte Stig Nørgaard, Professor i Socialfarmaci, KU
  • Ulla Hedegaard, Farmaceut, Ph.d., Lektor, SDU
  • Tina Olesen Linde, Farmaceut, Vejen Apotek

Formidlingsplan

Der udarbejdes en præsentation af data, som stilles til rådighed for de institutioner der er med i projektgruppen (er tilknyttet uddannelse af behandlerfarmaceuter). Videnskabelig publikation.

Referencer

1. BEK nr 688 af 20/05/2020 (Gældende) Bekendtgørelse om behandlerfarmaceuters virksomhedsområde
2. BEK nr 688 af 20/05/2020 (Gældende) Bekendtgørelse om behandlerfarmaceuters virksomhedsområde, bilag 1

Projektfakta
Finansiering
Pharmakon
Kontakt
Startdato
1. feb. 2024
Publikationer