Telefonhenvendelser på apoteket - En kortlægning af samtalernes indhold

Hvad bidrager projektet med?

Projektet kortlægger art og omfang af telefoniske henvendelser på apoteker.

Apotekerne bliver dagligt kontaktet telefonisk af fx patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. Samtalerne spænder fra praktiske spørgsmål om medicin og recepter til forskellige rådgivningsbehov.
Apotekerne har høj faglig viden og er let tilgængelige for både patienter og sundhedsaktører. De bidrager derfor til håndteringen af det stigende pres i lægepraksis og på hospitaler.
For at få indblik i apotekernes daglige praksis ang. telefoniske henvendelser, er det derfor relevant at kortlægge art og omfang, herunder hvem der ringer, hvad samtalerne handler om og hvordan apotekerne håndterer henvendelserne.
Formålet med kortlægningen er hermed at afdække art og omfang af telefoniske henvendelser på apoteker.

Projektets problemstillinger
- Hvem kontakter apoteket telefonisk?
- Hvad drejer henvendelsen sig om?
- Hvordan håndterer apotekerne henvendelserne, løser de selv den konkrete forespørgsel, eller henviser de videre til andre?

Kortlægningen gennemføres som en kvantitativ undersøgelse, og alle danske apoteker vil blive inviteret til undersøgelsen og alle interesserede kan deltage.

De deltagende apoteker registrerer alle telefoniske henvendelser i fem dage i løbet af en fireugers periode. Efter hver telefonisk henvendelse skal den, der har haft samtalen, registrere i et elektronisk registreringsark, der bliver stillet til rådighed af Pharmakon.

Efter projektets afslutning udarbejdes en gennemgang af resultaterne i artikelformat, samt en video. Hvis relevant kan der udarbejdes en videnskabelig artikel.

Projektfakta
Finansiering
Danmarks Apotekerforening og Pharmakon
Kontakt
Startdato
1. okt. 2025
Referencer og foreløbige resultater
Samarbejdspartnere
Har du spørgsmål til projektet?
gitte_reventlov_husted
Gitte Reventlov Husted
Udviklingskonsulent, Cand.cur., Ph.d., SD., sygeplejerske
+45 48 20 61 92
Gitte arbejder hovedsageligt med interventionsprojekter på apotek, med fokus på at inddrage apotekspersonale og patienter. Gitte har særlig interesse for mentalisering samt for kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter.